Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Valg til forældrebestyrelsen

Der skal afholdes valg til skolebestyrelser i Skive Kommunes folkeskoler.

Valglisterne vil være fremlagt på skolerne i perioden 05.02.2024 - 23.02.2024.

Indehavere af forældremyndigheden kan ved henvendelse til skolen i ovennævnte periode sikre sig, at de er opført på valglisten. Personer, der ønsker at få valgret og valgbarhed som forældrerepræsentanter, kan i ovennævnte periode ligeledes fremsætte ønsker herom overfor skolens leder.

Valgmøder
Der afholdes valgmøder for de enkelte skoler i uge 10 og 11. Valgmøderne vil blive annonceret på skolernes hjemmesider fra fredag den 23. februar 2024.

Frist for indlevering af kandidatopstillinger er seneste 10 dage efter valgmødets afholdelse.

Kandidatopstillingerne skal afleveres på elevens skole. Hvis kandidaten ønsker at få sit valgmateriale udsendt til hjemmene, skal det afleveres på skolen, hvorefter valgmaterialet vil blive udsendt til hjemmene via AULA/e-boks. 

Afstemning
Hvis betingelserne for fredsvalg ikke er opfyldt, skal der afholdes afstemning. Dette vil finde sted i perioden 30. april - 7. maj 2024 kl. 19.00, hvor afstemningen slutter. Stemmeoptællingen foretages straks herefter af valgbestyrelsen. 

Skolerne vil ud over ovenstående orientering sende skriftlig orientering til hjemmene om valget, reglerne, valgmøder, kandidatopstillinger m.v. via deres hjemmesider samt AULA/e-boks. 
Afstemningsresultat vil blive offentliggjort i Skive Folkeblad uge 23 samt på skolernes hjemmesider. 

Med venlig hilsen

Skole- og Dagtilbudsafdelingen